VANDRETURE 2017
Regn

Et regnslag kan anbefales, da det gør det muligt at komme af med varmen, når du vandrer. Er der tale om kraftigere regn i kombination med blæst, så er det nødvendigt at supplere med regnbukser. I stedet for gummistøvler kan bruges sko med goretex. Nyere svedtransporterende, regntætte jakker kan også bruges. Skal du gå langt, så prøv først at teste dit regntøj en dag, det regner meget. Ikke alt kan holde, hvad der loves. En lille let paraply er heller ikke så tosset til at klare den værste regn. Kan du på afstand se en større regnbyge komme på din vej, så kan det være en ide at søge ly og læ.