VANDRETURE 2018
Køge Kommune
Print
Gem
Hjertesti-vandring i Tangmoseskoven og ved Køge Marina
Turlængde Max 5 km
En middelsvær tur
Travetur, En tur for alle
Startdato: 06. sep 2018 kl 18:30
Slutdato: 06. sep 2018 kl 20:30
Hjerteforeningen i Køge vil vise de smukke og varierede naturområder ved Køge Marina frem. Turen går fra stranden til nogle af de nye skønne udkigsposter der er på ruten.

Vandreturen foregår på Hjertestien i Tangmoseskoven og Køge Marina.

Historisk set er hjertestien en kombineret Find Vej- og hjertesti, som er etableret for flere år siden i et samarbejde med Køge Orienteringsklub, Hjerteforeningen og Køge Kommune.

Det er en af de mest varierede hjertestier i hele landet. Der er på ruten 31 poster, nogle er alene Køge Orienteringsklubs og andre er alene Hjerteforeningens, og endelig er der nogen, der er fælles.

På dagen mødes vi ved den store P-plads ved Køge Nordstrand og slutter samme sted. Først er der en ”ørkenvandring” langs Køge Nordstrand, som er et attraktivt badeområde. Derefter er der et par ”bjergetaper”, som fører frem til et par skønne udsigtspunkter. Det første med udsigt over Køge Nordstrand og Køge Marina, og det andet med udkig ind over Køge by og Erhvervshavnen. Vi slutter af med, at gå på havnepromenaden langs de mange bådpladser, for til sidst at gå gennem ”bykernen” på Køge Marina. Men forinden skal vi afprøve ”en ny ”sløjfe”, hvor vi benytter den nye vold og området deromkring.

Vi har til vandrefestivalen allieret os med Henrik Borggren fra Køge Kommune, der på første udkigspunkt vil fortælle om, hvordan Køge kvitter smøgerne.

Dernæst vil vi bruge det nye voldområde helt ude ved vandet til at vise, hvilken motion vore hjertepatienter møder hver torsdag i træningslokalet. Der har vi indgået en aftale med vores instruktør, fysioterapeut Linda Nielsen fra Hjertemotionsholdet, der vil tage alle deltagere med i et kort øvelsesprogram ude i Guds frie natur helt ude ved vandet.

Målet med disse indslag er, at vi gerne vil vise Køges borgere, hvordan man selv kan bidrage til at passe på helbredet.

 

Turleder:Tonni Solskov, fastnet 56661027,formand for Hjerteforeningen / 20405666
Turarrangør (ansvarlig for tur): Hjerteforeningen
Kontaktperson: Tonni Solskov
Telefonnummer: 2040 5666
E-mail: solskov@mail.dk
Du kan læse mere om Hjerteforeningens lokalforening i Køge her:
Du kan læse mere om Hjerteforeningens arbejde her
Læs evt. mere om Køge Kommunes forskellige tilbud til rygestop her:

Vær gerne klædt på til en travetur og i noget tøj hvor i har mulighed for at bevæge jer. Vi satser på godt vejr og er vejret ikke med os, ja - så går vi alligevel.

Terrænet vi bevæger os rundt i denne aften, er desværre ikke egnet til rollatorer og kørestole. 

Startsted:
Køge Nordstrand, Bådehavnen, 4600 Køge. Den store p-plads.
Transport - start/slutsted:

Fra Køge St. er det muligt at tage bus 120 mod Karlslund St., hvor i skal stå af ved stoppestedet "Bådehavnen".