VANDRETURE 2020
Greve Kommune
Print
Gem
Hedebostien
 
Turlængde 23 Km. km
En svær tur
Travetur
Startdato: 07. sep 2019 kl 10:00
Slutdato: 07. sep 2019 kl 17:00

Har du mod på en lang tur, så kom med på en 23 km vandretur ad Hedebostien.

Turen starter ved Trylleskoven, hvor vi mødes på den store P-plads på Karlslunde Strandvej kl. 10.00. Turen slutter ved kiosken i Roskilde Havn. Turen forventes at tage 6-7 timer incl. pauser. Man skal selv sørge for hjemtransport.

Hedebostien er en rekreativ forbindelse, på den korteste strækning mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt.

Turen byder på en perlerække af enestående naturområder, hvor vi undervejs passerer skove, søer, moser, kalkgrav og meget mere.

Turen starter ved Trylleskoven, og går herefter igennem Karlstrup, Karlslunde og Engstrup moser. Herefter går turen gennem Firmileskoven og Karlslundeskoven, og mod Karlstrup Kalkgrav.

Igennem Karlstrup landsby og Karlstrup Nyskov, og forbi Tune Skov. Herefter går turen igennem Hedeland og Vindige, igennem Roskilde, og forbi Roskilde Domkirke, for til sidst at ende ved vikingeskibene i Roskilde Havn.

Det er muligt at læse mere om Hedebostien her: www.hedebosti.dk

Der er også lavet en interaktiv app der kan App-store eller i Google Play (søg efter Hedebostien).

Finder man undervejs ud af, at man ikke kan klare hele turen på de 23 km, er der på store dele af strækningen, mulighed for at benytte sig ad offentlig transport til turen hjem.

Der vil være indlagt pauser for ca. hver 5. km.

Turen slutter i Roskilde havn, og deltagerne skal selv sørge for hjemtransport.

Det er tilrådeligt at have vandresko eller støvler på. Medbring en stor madpakke, og vand til turen (regn med 1 1/2 -2 liter pr. person).

Turen er gratis, og tilmelding er ikke nødvendigt.

Turleder:Tommy Rolf Lorenzen / 20550673
Turarrangør (ansvarlig for tur): Sundhedsteamet Greve Kommune.
Info om Hedebostien

Bemærk det er en krævende tur, det kræver en god
grundform at kunne vandre 23 km.

Startsted:
På stor P-plads ved Trylleskoven på Karlslunde Strandvej
Slutsted:
På Havnen i Roskilde - man skal selv sørge for hjemtransport
Transport - start/slutsted:

Man kan komme til Trylleskoven ved at tage tog til Karlslunde, og herefter bus 120 (mod Køge). Der er busstop ved Trylleskoven.

Fra Roskilde havn kan man gå til Roskilde station, hvor der er masser af muligheder for videre transport.