VANDRETURE 2020
Greve Kommune
Print
Gem
Greve Main
Turlængde 5 Km km
En let tur
Travetur, Fortælletur
Startdato: 20. aug 2019 kl 17:00
Slutdato: 20. aug 2019 kl 19:00

Nu har du igen mulighed for at besøge et af Greve Kommunes ”hemmelige” steder når turen går til Greve Main – det grønne område ml. Greve Main og Greve Landevej – der er tale om et område der ellers ikke er adgang til. Denne gang vil vi også komme forbi Rørmosekilen  og Korskilde.

Vi mødes kl. 17.00 ved OK-tanken ved KFC og Burger King, og slutter efter ca. 5 km samme sted.      Vi krydser Mosede Landevej ved den nye lysregulerede indkørsel. Derefter følges Vardegårdsløbet ad den lokalplanlagte – men ikke anlagte sti. Vi ser på den foreslåede stiføring gennem græsmarken. Vi finder en låge og går i græsningsarealet til det sydvestlige hjørne af Greve Main. Derefter går vi på den gamle vej stedet hvor Korskildegård lå. Her ser vi Landevej Øst Galleri – et mindre betonbygværk fra Tunestillingen. Vi går nu ad trampestier gennem Rørmosekilen og vender via Trafikvejen tilbage til vores udgangspunkt. 

Turleder er tidligere byrådspolitiker og mangeårigt aktivt medlem af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Greve Per Breddam.Per Breddam, har igennem sin tid i DN og som politiker arbejdet for at få flere naturstier til Greve. Per har således været involveret i etableringen af både Hedebostien og Gudernes Stræde. På denne tur er der mulighed for at stifte bekendtskab med endnu en natursti, som Per og DN arbejder for at få etableret her i Greve.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder for at beskytte og udvikle plante- og dyreliv, men har også til formål at arbejde for, at der bliver bedre muligheder for at komme ud i naturen. DN Greve har løbende samarbejdet med Greve Kommune om stier, især stier som giver adgang til naturoplevelser. Der er i Greve et veludbygget stinet i ” bybåndet” – som også kan opleves på denne tur – der mangler dog stiforbindelser som fører ud i det åbne land.

Der skal undervejs passeres et engområde, med fritgående kvæg, området er indhegnet med elektrisk hegn.

Der kan været fugtigt underlag på noget af turen, så fodtøj der er egnet til dette anbefales

 

Turleder:Per Breddam / 46151367
Transport - start/slutsted:

OK-tanken ved KFC og Burger King,