
|
||
Greve kommune
Print
Hedeland Nord: Amfiteater, 3 jernbaner og Skibakke ![]() ![]() Turlængde 12 km En middelsvær tur Fortælletur , Travetur Startdato: 03. sep 2020 kl 17:00 Slutdato: 03. sep 2020 kl 20:00 Efter at have set Hedelands Veteranbanes anlæg går vi mod kolonihaveområdet og finder en imponerende modeljernbane, der fylder hele haven. Vi fortsætter mod syd og kommer til Brandhøjbanen. Herfra videre amfiteateret inden vi bestiger skibakken og nyder den flotte udsigt. Ad smukke stier går det tilbage til Hedehusene.
Husk madpakke m.v. Turen starter i Hedelands nordøstlige hjørne. Vi ser lidt på Hedelands Veteranbanes anlæg inden vi går mod kolonihaverne. Her finder vi en imponerende modeljernbane og –by, der fylder en hel have. Vi fortsætter til Brandhøjbanen, en modeljernbane i scala 1:8. D.v.s. minitogene er så store, at man kan sidde på dem og få en tur rundt i det smukke anlæg (når banen har åbent). Efter et par km kommer vi til Flintesøen, der ligger for foden af skibakken. Vi holder spisepause ved skihytten. Herefter går vi mod amfiteateret og fortsætter mod Lergraven. Snart er vi ved foden af skibakken og de, der har lyst, kan gå op på toppen og nyde den fantastiske udsigt både mod Roskilde og København. Vi fortsætter gennem ”Grand Canyon” inden vi kommer til Nymølle Søen. Vi fortsætter gennem ”elgskoven” og ad naturstien tilbage til udgangspunktet Turleder:Fritz Jüngling / 21292159 Turarrangør (ansvarlig for tur): Tune IF Trim Medbring madpakke og drikkevarer En del af turen foregår ad smalle skovstier, så solidt fodtøj er nødvendigt. Startsted: Hedelands Veteranjernbanes endestation, Brandhøjgårdsvej 2, 2640 Hedehusene Transport - start/slutsted: Der er ca. 800 m til Hedehusene Station |