Stafet for Livet! fra Lejre over Rorup via Skjoldungestien til Allerslev
Turens længde
10
En middelsvær tur  
Travetur
Nybegynder-tur, Unge-tur, Børnefamilie-tur, Senior-tur
Gå med på en naturskøn vandretur med start i Lejre ved Domus Felix. Turen går via Højby til Rorup. Herfra følger vi Skjoldungestien tilbage til Allerslev og Lejre. Undervejs vil naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land Louise Liv Holm og Mogens Petersen fortælle om områdets lokalhistorie og kunsten i landskabet.

Her kan beskrives detaljer om turen Fra gårdspladsen mod syd starter vi turen ved at gå over Lavringe å og kommer direkte ud i de fine stisystemer i Lejres parcelhuskvarterer.
Stisystemet fører os til gadekæret i Højby og Valdemargården, hvorfra der er en storslået udsigt over nybebyggelserne i Allerslev.
Vi følger vejen til Rorup, hvor vi ved kirken nyder udsigten over Lavringe mose, hvorefter vi fortsætter ad landevejen til Skjoldungestien. Den følger vi nordpå med Lavringe mose på venstre side og lidt senere med Lavringe å på højre side.
I Allerslev forlader vi Skjoldungestien for at besøge Allerslev Kirkegård og se forfatteren Martin A. Hansens gravsted. Herfra går vi tilbage til Domus Felix.

Vores guide på turen er naturvejleder Louise Liv Holm som er tilknyttet Nationalpark Skjoldungernes Land og Sagnlandet. Louise Liv Holm er storyteller med speciale i gamle historiske sagaer.

Turen er en af 8 guidede gåture, som Stafet for Livet Borrevejle har arrangeret d. 22. august. Turene er et alternativ til den traditionelle stafet, der ikke kan afholdes på grund af corona pandemien.
Se ruterne og læs mere om turene her:
https://www.stafetforlivet.dk/dyn/resources/Relay_Model_Relay_Page_Information/file/2/9702/1592755967/fe85c4_guidede-ture.pdf

Når man deltager i Stafet for Livet, oplever man som deltager, kræftramt eller pårørende et døgn med nærvær og fællesskab, der skaber glæde og håb. Med de mange gåture rundt om i vores smukke Lejre kommune forsøger vi at skabe et andet rum, der også giver mulighed for nærvær og fællesskab.
Vi går sammen, men hver for sig.

Følg med på vores facebookside www.facebook.com/StafetForLivetBorrevejle d. 22. august. Her viser vi klip fra deltagernes oplevelser på gåturene, sang og musik, og vores smukke lysceremoni i aftenskumringen.

 

Turleder
Mogens Petersen
Startdato: 22-08-2020    kl 15:00
Slutdato:  22-08-2020    kl 18:00
Turarrangør
Stafet for Livet Borrevejle, Kræftens Bekæmpelse, Lejre Lok.

Kontaktperson
Mogens Petersen

Telefonnummer
40 12 72 80

E-mail
mp@snegom.com
Bemærk

Tilmelding til Niels Rasmussen niels.osted@gmail.com senest d. 20. august.

Det er gratis at deltage, men hvis du gerne vil støtte Stafet for Livet Borrevejle og Kræftens Bekæmpelses arbejde, kan du indbetale et beløb enten på MobilePay 36348 eller kontant på dagen til guiden.

Vi går på asfalt- og grusveje og i bakket terræn.
Solide vandresko er en god idé. Påklædning efter vejret.
Du får udleveret et kort, en badge, et sanghæfte og en flaske vand.
Læs mere på www.stafetforlivet.dk/stafet/borrevejle

Start- og slutsted
Startsted
Domus Felix, Byvejen 20 4320 Lejre
Slutsted
Rundtur
Redaktør: Lærke Falstaff / CBM
Opdateret den 08-07-20