Gå tur sammen med Stafet for Livet Borrevejle i Lindholm Overdrevskov.
Turens længde
7
En middelsvær tur  
Travetur
Nybegynder-tur, Unge-tur, Børnefamilie-tur, Senior-tur
Gå med på en naturskøn vandretur gennem Lindholm Overdrevsskov, Abbetved og Lindholm Gods. Undervejs vil kommunalpolitiker Flemming Damgaard fortælle om områdets lokalhistorie og udvikling og om sagn og myter, der knytter sig til egnen.

Her kan beskrives detaljer om turen Vi starter med at høre fortællingen om renoveringen af de gamle milestene. Herefter går vi ad grusvejen mod godset Lindholm. Vejen fører os gennem den smukke løvskov, og snart åbner overdrevet sig for os, omgivet af skoven. Vi fortsætter ind i den kuperede skov, hvor der er et rigt dyreliv.
Skovvejen fører os ud af skoven mod syd, og vi når frem til Brobjergvej, som vi følger mod nord.
På vores højre side har vi efter kort tid Gevninge Overdrev, som er en lille enklave af huse, der ligger helt ugeneret. Et par km længere fremme kan vi se bygningerne til Lindholm Gods. Vi følger grusvejen forbi godset, kommer igen til overdrevet, men nu fra den anden side, og går tilbage gennem skoven til parkeringspladsen.

Vores guide på turen er kommunalpolitiker Flemming Damgaard Larsen. Han har i mange år holdt foredrag om egnens historie, både om begivenhedsrige hændelser, farverige personer og dannelsen af landskabet, men også om mindre episoder og oplevelser. Det er også blevet til mange artikler om lokalhistoriske emner.
Han har i over 55 år dyrket slægtsforskning, både i egen slægt og i andre slægter på egnen.

Turen er en af 8 guidede gåture, som Stafet for Livet Borrevejle har arrangeret d. 22. august. Turene er et alternativ til den traditionelle stafet, der ikke kan afholdes på grund af corona pandemien.
Se ruterne og læs mere om turene her:
https://www.stafetforlivet.dk/dyn/resources/Relay_Model_Relay_Page_Information/file/2/9702/1592755967/fe85c4_guidede-ture.pdf

Når man deltager i Stafet for Livet, oplever man som deltager, kræftramt eller pårørende et døgn med nærvær og fællesskab, der skaber glæde og håb. Med de mange gåture rundt om i vores smukke Lejre kommune forsøger vi at skabe et andet rum, der også giver mulighed for nærvær og fællesskab.
Vi går sammen, men hver for sig.

Følg med på vores facebookside www.facebook.com/StafetForLivetBorrevejle d. 22. august. Her viser vi klip fra deltagernes oplevelser på gåturene, sang og musik, og vores smukke lysceremoni i aftenskumringen.

 

Turleder
Birgit Nygaard
Startdato: 22-08-2020    kl 17:00
Slutdato:  22-08-2020    kl 18:45
Turarrangør
Stafet for Livet Borrevejle, Kræftens Bekæmpelse, Lejre Lok.

Kontaktperson
Mogens Petersen

Telefonnummer
40 12 72 80

E-mail
mp@snegom.com
Bemærk

Tilmelding til Niels Rasmussen niels.osted@gmail.com senest d. 20. august.

Det er gratis at deltage, men hvis du gerne vil støtte Stafet for Livet Borrevejle og Kræftens Bekæmpelses arbejde, kan du indbetale et beløb enten på MobilePay 36348 eller kontant på dagen til guiden.

Vi går på asfalt- og grusveje og i bakket terræn.
Solide vandresko er en god idé. Påklædning efter vejret.
Du får udleveret et kort, en badge, et sanghæfte og en flaske vand.
Læs mere på www.stafetforlivet.dk/stafet/borrevejle

Start- og slutsted
Startsted
P-pladsen ved Milestenen, ca. 500 m vest for Lindenborg Kro, Lindenborgvej 190, 4060 Kirke Saaby
Slutsted
Rundtur
Redaktør: Lærke Falstaff / CBM
Opdateret den 06-07-20